Området

Selvom moden skifter, har det været attraktivt at bo langs Øresundskysten i mere end 7.000 år. Taarbæk-området har med både å, hav, skov og strand igennem årene budt på alt fra fabriks- til fritidsliv. Få en bid af Taarbæk Kros lokalmiljø her.

Øresund

Glitrende blå legeplads

Kysten langs Øresund har været beboet siden jægerstenalderen for 7.000 år siden. Engang var her sildefangst og Øresundstold, men i dag bruges vandet til alt fra færgefart og sejlads til kajak, helårsbadning og paddleboarding.

Strandvejen

Kystens byer

Den 13. fe forsvandt igen

Der er 12 byer langs Strandvejen nord for København, fra Hellerup til Helsingør. Tidligere lå der mellem Taarbæk og Skodsborg også Springforbi med elegante landsteder. I 1930’erne lod man dog natur vinde over kultur og rev de fleste huse ned for at give kysten tilbage til folket.

Bellevue

Et løfte om evig sommer 

Stik syd for Taarbæk ligger den 700 m lange og 20-40 m brede Bellevue Strand med de karakteristiske blå-hvid-stribede livreddertårne. Bellevue har haft sit nuværende udseende siden 1932, men har alle dage været et udflugtsmål.

Strandvejsvillaerne

En charmerende blanding

Taarbæks beskedne fiskerhuse fik nye naboer, da Strandvejens trend med markante og vidt forskellige villaer tog fart fra 1850’erne. Efter årtier med lystejendomme i skove og ved søer ville man se det rå hav. Men man holdt fast i at give husene navne, fra kejserinde Dagmars højtliggende Hvidøre syd for Bellevue til det nu nedrevne Weehawkee i Ny Taarbæk.

Knud R. & Arne J.

To cool herrer

Polarforskeren Knud Rasmussen spejder over vandet fra pynten Hvidøre. Statuen fra 1963 er et pejlemærke for, hvor man vender kajakken, cyklen, vandreskoene. I samme område har arkitekten Arne Jacobsen drysset kridhvid 1930’er-funkis: benzintanken ved Skovshoved Havn, Bellevue Strandbad og Den Hvide By (Bellevue Teatret og bebyggelsen Bellavista).

Taarbæk Havn

Byens kompas

Havnen er byens kompas: Gamle Taarbæk mod syd til Bellevue; Ny Taarbæk mod nord til Trepilelågen. Det var Taarbæk Kros daværende ejer, Vilhelm Haagensen, der i 1864 tog initiativ til havnen, som med rige landliggeres hjælp stod klar i 1866. Den fik sit endelige udseende i 1886-88, men da var Haagensen gået fallit (i 1883) efter ombygning af kroen til hotel i tre etager i 1873. 

Dyrehaven

En for alle

Dyrehaven, Bakken, Eremitagen

Dyrehaven er en naturskov på 1.100 ha, som rummer 2.000 rådyr, forlystelsesstedet Bakken (siden 1583) og Kong Chr. VI’s Eremitageslot (opført 1734-36). Her er Hubertusjagt i november, teater om sommeren, begrænset bilkørsel om onsdagen og ryttere, løbere og cyklister året rundt.

Klampenborg St.

Skovtursjernbanen

Før Klampenborg St. kom man fra København til Dyrehaven på to måder: ad den støvede Strandvej eller med skib fra Toldboden. Men fra 22. juli 1863 kunne man tage Klampenborgbanen og blive mødt af klassicistisk schweizerstil med træudskæringer på den nu fredede stationsbygning.

Mølleåen

Fra papir til paddle

Mølleåen løber gennem Dyrehaven og udgør grænsen mellem Lyngby-Taarbæk og Søllerød. Ved åens udløb i Øresund ligger Strandmøllen, som i mere end 300 år (indtil 1897) var markedsførende i papirproduktion ved hjælp af åens vandkraft. I dag bruges Mølleåen især til kano, kajak, roning og paddleboarding.

Kbh. Golf Klub

Birdies, eagles og rådyr

Skandinaviens ældste golfklub ligger i Dyrehaven, hvor rådyrene går frit på banen. KGK grundlagdes 6. december 1898, mod at hullerne blev dækket til efter endt spil. Vinderen af den første golfmatch (23. april 1899) blev Ingeborg Aagesen med ca. syv slag pr. hul. 

Træer & buske

Naturens orden

Uanset at Dyrehavens træer står frit, så de kan vokse og brede sig naturligt, kan de ikke selv vælge deres frisure. De bladspisende hjorte sørger nemlig for, at alle får den samme page. Træerne lokker folk til fra nær og fjern, men for forfatterinden Karen Blixen var det hvidtjørnen, som trak. Når den blomstrede i maj, fik hun kørt sin bil ind i den nordlige del og var tilbage på sin afrikanske farm med Eremitagesletten i rollen som storladen savanne.

Taarbæk Kro

Alle veje fører til Kroen

Om end Taarbæk Kro flyttede over på den anden side af gaden i 1897, har den altid ligget inden for gåafstand til fiskernes både og stejlepladser, og kom man langvejsfra, kunne man stille hesten i kroens rejsestald. I dag kan man parkere ved Klampenborg Station, i Cottageparken, ved kirken eller ved Dyrehaven, lige nord for Taarbæk. Tag evt. Bus 388 det sidste stykke; den har byens bedste P-plads.