Historien
I mere end 300 år har Taarbæk Kro været byens naturlige samlingspunkt, uanset om den husede omskolede bønder, solhungrende turister eller festklædte sølvbryllupsgæster.
Et smørhul pr. dekret
Det gamle fiskerleje Taarbæk, som ligger nord for København, er blot 1,15 km langt og 230 meter bredt, afgrænset mod vest af den grønne Dyrehave og mod øst af det blå Øresund. Når man træder ind i Taarbæk, træder man ned i et smørhul. Og i midten af det smørhul finder man Taarbæk Kro. Kroen har ligget der, lige siden fiskerlejet Taarbæk blev dannet i 1670’erne som en konsekvens af, at Christian V nedlagde en landsby, der lå midt i Dyrehaven og forstyrrede hans jagt. Bønderne blev til fiskere, og de havde brug for et samlingssted.
1850
Forvandling ad flere omgange
Først lå Taarbæk Kro på den anden side af Strandvejen, end den gør i dag, mens det var kroens rejsestald, som lå på den nuværende adresse.
Skønne sild & dyre gæster
Op igennem årene forvandledes kroen. Ikke mindst til glæde for de kurbade- og feriehungrende københavnere, der fra 1850’erne skabte en ny økonomi for taarbækkerne. Nu kunne sildene og torskene, som fiskerkonerne gjorde i stand og bar i kurve ind til København for at sælge dem om morgenen, suppleres med indtægter fra de ferieglade.
1873
Schweizisk flødeskum
I 1873 havde Taarbæk Kros ejer, Vilhelm Haagensen, således udvidet den til et treetagers hotel i stram stil. Men Haagensen gik fallit efter den store ombygning, og den nye ejer, direktør P.C. Glud, skilte kro og hotel ad i 1898 ved at ombygge rejsestalden på den anden side af gaden til kro og forvandle Haagensens bygning til badehotel med påsat træværk, balkoner og et pyntetårn i schweizisk stil. Det blev et kæmpe hit, ikke mindst til og med 1. verdenskrig.
1930
Forgyldning forgår, kroen består
Glansen gik af Sankt Gertrud for Taarbæk Badehotel under Den Store Depression i 1930’erne, og bygningen blev opkøbt og revet ned til fordel for boligbyggeriet Taarbækhave. Men en ting er, at verden kan undvære badehoteller, en anden er behovet for kroer, og Taarbæk Kro skulle ingen steder; siden 1940 dog med nye bygninger.
Til hverdag og fest
Taarbæk Kro blev hurtigt samlingssted for alle fra de lokale fiskere og sejlere til familier, for hvem kroen igennem generationer blev det eneste rigtige sted at fejre mærkedage og holde selskab.
1970
Mandehørm med sand på gulvet
I slutningen af 1970’erne var selve krostuen stadig et samlingssted for fiskere med sand på gulvet, spytbakker i hjørnet og ingen adgang for kvinder, på trods af at Taarbæk Kro nu blev drevet af en kvinde, kokken Kate Hjort.
1980
Hjemsted for frie fugle
De særlige Taarbæk-fugle fik lov at lande på kroens facade, da de lokale Jørn Mathiassen og Anders Volmer begyndte at male dem i 1980’erne. Bysbørnene har nemlig – med rette – en forvænthed om det gode liv. De er enige om at nyde de smukke detaljer, de rigtige valg og de gode værdier – nærhed, leg, tryghed, sanselighed. Og derfor har Taarbæk da også altid foruden sejlere huset mange kunstnere.
2020
Fremtiden begynder her
Historien om ”den nye” Taarbæk Kro begyndte i 2020. Efter knap 45 år som ejer overlod Kate Hjort stedet til Charlotte og Søren Sørensen. Det var tydeligt, at der skulle gøres en del ved kroen, men det skræmte ikke parret. Måske fordi Charlotte er uddannet fysioterapeut – hendes drivkraft er simpelthen at få noget svækket gjort funktionsdygtigt ved hjælp af dets eget potentiale. Charlotte og Søren skal ikke selv drive Taarbæk Kro, det skal derimod en partner eller forpagter, som forstår stedets unikke muligheder. Vi glæder os til Taarbæk Kros unikke rammer er klar til fremtidens fortællinger.
